Hjælp i køkkenet – Del 1
Idag vil vi anmelde Arla Karolines Køkken som er udviklet af “Arla foods amba”. Med appen på din smartphone, har du altid 4.000 opskrifter lige ved hånden, når du skal igang med at lege Jamie Oliver i køkkenet.
De 4.000 opskrifter bliver leveret til dig på ganske fornuftig vis, brugerfladen er super nem og hurtig at stryge igennem, og det er rigtig vigtigt, for man gider ikke til at stå og vente imens appen loader når man har bøffer på panden og sovsen sat over, så skal det gå stærkt!
Der er billeder til alle opskrifterne, alle billederne er rigtig gode og skarpe, man kan nemt sidde og blive lækkersulten af at kigge på hvad der er af muligheder til ens aftensmad. Hvis du ikke har alle ingredienserne til retten, og du spæner ned og køber ind til den, så findes der endnu en smart ting i Arlas app. Den kan fortælle dig hvad du skal have og når du har lagt det i din indkøbskurv, så kan du lige krydse det af – simpelt, men smart.

Appen giver dig endvidere mulighed for at bedømme retten, se andres bedømmelser og dele den på Facebook – udfra bedømmelserne kan du se “Top 25″ af de bedst bedømte retter, så hvis du ikke tør tage nogen chancer, når du skal lave mad til familien, eller den bedre halvdel, så er dette en perfekt mulighed for at se hvad der virker!
Arla Karolines Køkken har på det seneste haft en meget dum fejl, den har indikeret at der var en notifikation, altså vist et lille ’1′ på ikonet, selvom der ikke var nogen nye notifikation i appen, det er en dum fejl og udviklerne burde have rettet den.
En god idé, ville også være hvis de gjorde så man kunne indtaste hvor mange personer man skulle lave mad til, og mængden af ingredienserne så ændrede sig. Det ville være super brugbart!
Til folk som går meget op i næringsindholdet, så er det heller ikke med, det er der ellers på deres hjemmeside, så det kan virke lidt mærkeligt de ikke har taget det med i deres app.
Arla Karolines Køkken er en rigtig fornuftig app, den er flot udført, der er meget få mangler, som man dog kan håbe på de vil få rettet op på, men indtil videre kan man sagtens bruge den i hverdagen når man skal til gryderne. Applikationen er gratis, og dette giver naturligvis et kæmpe plus.

Appen har fået 4 ud af 5 stjerner på App Store med 179 brugeranmeldelser
Kompatibel med iPhone, iPod Touch, iPad og Android.
Appen kræver iOS 4.0 eller en senere opdatering.

