Anmeldelse: Bliv klar til Super Bowl med NFL Pro 2012
Som de fleste af jer nok ved, så er det i nat, at verdens største én-dags sportsbegivenhed finder sted! Vi snakker selvfølgelig om Super Bowl. Da de fleste af os her på redaktionen skal sidde klistret til skærmen hele natten, tænkte vi, at I skulle have lidt information om en applikation, der ville være den perfekte optakt til Super Bowl.
Dette spil er gratis og er uden tvivl et af vores personlige favoritter. Du har muligheden for at vælge i mellem samtlige af de 32 NFL hold, hvoraf du så skal spille og styre med det valgte hold.
Du har 8 ”energy points”, hvoraf du bruger 4 for hver kamp, du spiller. Til kampene får du så ”experience points” og ”credits”. Hver gang du stiger i ”level”, bliver din energi genopladet, plus du får ”credits” og ”team points”. Dine ”team points” bruges til at gøre dine spillere bedre. Hver spiller har nogle ”stats”, der er tilpasset hans plads. Din quarterback kan f.eks. bliver bedre til at kaste og løbe, hvis du ofrer dine point på ham.

Selve gameplay’et er rigtig godt. Grafikken er exceptionel, og du styrer selv dine ”plays”. Når du er i angreb, tages der udgangspunkt i din quarterback. Når du har valgt en taktik, trykker du to gange på din skærm, og så står du med bolden i hænderne. Du skal nu kaste bolden frem, mens dine holdkammerater sørger for, at du ikke blive sacked. Når du eller hvis du scorer touchdown, vælger du selv, om du vil score field goal eller fake. Bagefter skal du sparke bolden ned til modstanderen, og her vælger du selv hvilken side, du har tænkt dig at sparke, og så sparker du.
Spillet fungerer rigtig fint, og der kan let bruges rigtig mange timer på det. Vi har en sjælden gang eller to oplevet, at spillet har crashet, men Vi har nu haft det i så lang tid, at man ikke rigtig kan sige noget til det. Det kan fint anbefales til alle NFL fans.
Spillet kræver IOS 4 eller senere og kan fåes til både Iphone, Ipod, Ipad og Android. God fornøjelse og god kamp i aften!
Pris: Gratis


