Android på banen med smartgoggles
Vi vælter os i moderne teknologi. Ikke mindst til smartphones og som om det ikke er nok, kommer Google nu med toppen af poppen indenfor udstyr til din Android baserede smartphone.
Der er tale om en brille. En brille som der allerede i november måned sidste år florerede rygter om: En Android brille. Brillen er formodentligt udviklet i Googles hemmelighedsfulde laboratorium, Google X, hvor man arbejder med alt fra robotter til rumfartøjer.
Hvad kan brillen?
Brillen kan blandt andet tage billeder via et lille kamera, som er indbygget i brillen. Det bruges til ‘augmented reality’, hvor billeder fra den virkelige verden bliver blandet med digitale informationer. Dog skulle kameraet, ifølge rygterne, ligge i den dårlige ende af skalaen, pga. manglende megapixels.
Brillen har ligeledes et HUD (Head Up) display, dog kun til det ene øje. HUD betyder at du kan se displayet fra din telefon i brillens ene glas, uden at miste fokus når du drejer hovedet. Displayet er dog ikke gennemsigtigt.
En meget interessant ting ved brillen er, at du også kan bevæge dig rundt i din telefons menuer ved hjælp af bevægelser med dit hoved. Ifølge dem som har prøvet brillen, så skulle det være meget nemt og overskueligt, når du først har vænnet dig til det.
Brillen skulle endda være i stand til at fungere som en separat telefon, i dét at den får indbygget input, output, processor og hukommelse.
Telefonen bruger “Goggles” teknologien som Google har udviklet. “Goggles” er ligeledes en applikation til Android market. At applikationen er kompatibel med “Goggles”, gør det muligt at tage billeder af ting og genstande med brillens kamera og derefter finde oplysninger om genstanden i Googles database. Teknologien kan også bruges til at få oplyst prisen på forskellige varer, hvis en sådan altså findes, eller til ansigtsgenkendelse på personer.
Allerede nu findes der lignende briller med head up displays, men det er første gang der er så vellignende. Faktisk er Googles Android-briller ikke meget større og tykkere end et par ganske almindelige briller.
Der er ingen oplysninger omkring prisen på brillerne, men de ligger formentligt på omkring 1000-3000 kr.
Hvad siger du? Kunne du tænke dig at bruge hovedet og øjnene som navigeringsapparat i fremtiden? Giv os dit besyv med i forummet eller i kommentarfeltet herunder.

